Barry Lynden Pringle

Biografi

Barry Pringle tilhører en stadigt sjældnere gruppe fotografer, der ubesværet bevæger sig mellem mange forskellige genrer og samtidig formår at sætte et tydeligt personligt præg på hver enkelt. I mere end tre årtier har han udforsket fotografiets udtryksmuligheder inden for dokumentar-, akt-, landskabs- og stillebenfotografi, alt sammen med en bemærkelsesværdig visuel og tematisk konsekvens.
“Jeg arbejder altid meget enkelt og hurtigt”, siger Pringle. “Jeg håber at finde noget interessant i det almindelige. Jeg har erfaret, at de enkle billeder ofte er de mest dybtgående.”
Enkelhed, stilhed og en fornemmelse af det gådefulde præger alt, hvad Pringle skaber – uanset om han arbejder med kommerciel fotografering eller kunstfotografi. Hans billeder er kendetegnet ved en stærk formmæssig disciplin, en omhyggelig opmærksomhed på lys, tekstur og stemning samt en underliggende uro, der ligger skjult under motivernes umiddelbare overflade.
Pringle fortæller selv, at han ikke bevidst forsøger at skabe denne virkning, men erkender, at hans æstetik delvist er inspireret af Eugène Atgets ofte surrealistiske fotografier. Denne forskydning af det tilsyneladende normale kommer særligt til udtryk i hans dokumentariske billeder. Et portræt af et roma-barn sammen med en voksen er eksempelvis fyldt med tvetydige detaljer – den mærkelige spejling i tøjet og brillerne, usikkerheden omkring den voksnes køn og den særlige balance mellem det formelle og det afslappede i deres kropssprog og ansigtsudtryk. En lignende følelse af mystik opstår i hans portræt af to mannequiner, hvor deres placering i billedet og den præcise brug af lys giver dem en foruroligende livagtighed. Fotografiet af en lille ældre mand, der synes klemt inde af sin hoveddør, rummer en næsten kafkask stemning.
Selv om Pringle søger at give sine fotografier en atmosfære af eftertænksomhed og en fornemmelse af, at noget uventet er ved at ske, ønsker han ikke at styre beskuerens fortolkning. Han foretrækker, at billederne taler for sig selv.
“Jeg mener ikke, at der er behov for at komme med konkrete forklaringer på mit arbejde. Når man ser på et fotografi, kan det vække følelser, som er helt anderledes end dem, fotografen selv havde i tankerne. Det vigtigste er, at fotografiet besidder en kvalitet, som engagerer beskueren på et dybt plan”.
Et gennemgående tema i Pringles værk er sanselighed, som kommer tydeligst til udtryk i hans omfattende serie af fotografier. Mange af billederne hylder menneskekroppens erotiske kvaliteter, mens andre snarere fremstår som nøgterne og eftertænksomme studier af kroppens ufuldkommenheder. Flere af hans aktfotografier fungerer samtidig som stærke grafiske kompositioner, der bevæger sig på grænsen til det abstrakte. Som resten af hans oeuvre lader de sig ikke indplacere i enkle kategorier.
Også Pringles kommercielle fotografier af mad rummer en udpræget sanselighed. Selleristængler, æg og andre hverdagsobjekter får gennem det bløde, naturlige lys en næsten taktil tilstedeværelse, der fremhæver deres former og teksturer. Den samme kvalitet findes i hans stilleben og – måske mere overraskende – i flere af hans interiørfotografier, hvor han med skarpt blik indfanger de suggestive linjer og former, som gemmer sig i helt almindelige genstande som rørinstallationer og elektriske installationer.